3 indgange til en voksenerhvervsuddannelse
Voksne kan følge en erhvervsuddannelse enten som særlige voksenforløb - ordinær erhvervsuddannelse på afkortet tid (merituddannelse) - eller ordinær erhvervsuddannelse uden afkortet tid.
Særlige voksenforløb:
Hvis der er tilstrækkeligt mange voksne tilmeldt erhvervsuddannelsen, har vi mulighed for at oprette et særligt voksenforløb. Et voksenforløb afkortes med mellem 1 og 2 år i forhold til de ordinære erhvervsuddannelser. For at kunne deltage i et særligt voksenforløb skal man være fyldt 25 og kunne opfylde kravene til praktiske og teoretiske erfaringer. Kontakt en erhvervs- og studievejleder på Construction College Aalborg for at høre mere om disse krav til den enkelte uddannelse.
Ordinær erhvervsuddannelse på afkortet tid:
Er der for få voksne til særlige voksenhold, kan du følge den ordinære uddannelse sammen med de unge, men du får afkortet skole- og eller praktiktid gennem merit for praktiske og teoretiske erfaringer.
Ordinær erhvervsuddannelse:
Hvis du ikke har særlig erfaring eller uddannelse, som kan give merit, kan du følge den ordinære uddannelse for unge uden afkortning.