Masser af oplevelser og kampgejst til åbent hus
 
In English
  Log på
Spring over navigationshyperlinksConstruction College Aalborg > Aktuelt > Masser af oplevelser og kampgejst til åbent hus

Masser af oplevelser og kampgejst til åbent hus

Skulle søvnen stadig sidde lidt i øjenkrogene var der god grundt til at få den gnedet væk og tage et ekstra kig: En fyldt parkeringsplads på Øster Uttrup Vej foran Tech College Aalborg – på en lørdag morgen!



Det samme billede tegnede sig på de andre adresser, der huser erhvervsuddannelserne i Aalborg. Såvel Metal College Aalborg, Auto College Aalborg, Agri College Aalborg og Aalborg Tekniske Gymnasium kunne melde om en flot tilstrømning til åben hus-arrangementet i de tre timer, hvor dørene var slået op. På Tech College Mariagerfjord havde arrangementet også tiltrukket en pæn mængde interesserede på afdelingerne i Hobro og Hadsund.
På Construction College Aalborg var lørdag den 4. februar samtidig dagen, hvor skolemesterskabet blev afsluttet. Det tiltrak mange af gæsterne, der her kunne få praktiske eksempler på den omhu og høje standard, som kendetegner de kommende håndværkere.



De mange interesserede unge med forældre blev allerede ved skolens indgange modtaget af vejledere – en enkelt klædt i naverdragt – og elevguider, der tog imod og viste på rette vej til ønskeuddannelsen. På gangene var der hele tiden en livlig trafik, mens der blev pendlet mellem de forskellige arbejdende værksteder og klasselokaler, hvor uddannelsernes forskellige detaljer blev blotlagt.

Imens fortsatte kampen om mesterskaberne i Construction College Aalborgs store murerhal.

Nogle steder var der temmelig hektisk aktivitet. Kobberrør fik de sidste bøjninger, furer blev børstet, og der blev nusset med penselstrøgene. Noget mere afslappet var det hos tømrerne. Sygdom og pludselige afbrud havde reduceret feltet temmelig voldsomt. ”Det er helt sikkert, at der kommer til at stå Mathias på diplomet,” fastslog Mathias Wiederholt Karstenskov, den ene af de to, der konkurrerede om mesterskabet for tømrerne. Og han fik ret. Det blev nu blot den anden Mathias med efternavnet Johansen, der vandt titlen. Han er i lære ved Farstrup Tømrer- og Snedkerforretning.

Mathias Johansen vandt tømrermesterskabet.

På vvs-området gik sejren til Nicolai Rehberg Viinberg fra Skagen VS A/S. Her blev afgørelsen tæt og blev afgjort ved ”målfoto”: Det var blot få millimeter, der skilte.

Nicolai Rehberg Viinberg løb med mesterskabstitlen blandt vvs'erne.

Hos malerne sejrede Nicolai Kristensen fra Vester Hassing Malerforretning:

Og murernes mester blev Christian Lybech Bech, TL Byg A/S: 



I en helt anden genre blev der også fundet mestre. Ved uddannelsesmessen i Aalborg Kongres & Kultur Center sidst i januar havde Construction College Aalborg arrangeret en ”handlebane” med forskellige opgaver.

De hurtigste gik videre til en finale, der blev afviklet på åbent hus-dagen. Der sikrede 3. A fra Handelsgymnasiet Hjørring sig den udloddede klassetur i Faarup Sommerland ved en sikker sejr, der allerede tegnede sig på første forhindring, hvor modstanderne knuste et par fliser, der skulle bruges i en mosaik.



Så efter en god stund i stalde og værksteder kunne de langt over 2000 besøgende drage hjem belæsset med viden og oplevelser, der skulle gøre valget af ungdomsuddannelse noget lettere.
 

 


 
 

 
 
Construction College Aalborg
Øster Uttrup Vej 1
9000 Aalborg
Telefon: 7250 5200
Kontakt
Telefonbog
Om Construction College Aalborg
Organisation
Alle ansatte
Kvalitet
Advisory board
Ledige stillinger
Genveje
Praktikpladskonsulent
Vejleder
Folkeskole- og kombinationsforløb
Praktik i udlandet
www.techcollege.dk
English
Læs op
Sitemap
Aktuelt