Nye grønne tiltag på Tech College Aalborg
 
In English
  Log på
Spring over navigationshyperlinksConstruction College Aalborg > Aktuelt > Nye grønne tiltag på Tech College Aalborg
Nye grønne tiltag på Tech College Aalborg

Som respons på en stadig større efterspørgsel opretter Tech College Aalborg nu en ny uddannelsesenhed for energi og miljø – Tech Energy Aalborg. Samtidig ser skolen sig selv i spejlet og skyder gang i en medarbejderkampagne, der skal reducere skolens energiforbrug med 10 %.

På Tech College Aalborg har vi haft mange enkelttiltag inden for tekniske energiløsninger. Nu samler vi vores eksperter inden for energi- og miljøområdet i én samlet enhed, ”Tech Energy Aalborg”, der kan udbyde uddannelsesaktiviteter og konsulentydelser – i første omgang for byggebranchen. Men det er jo ikke kun byggeriet, der skal tænke på energien, så målet med Tech Energy Aalborg er at slutte ring om alle faggrupper. Tænk bare på fx elbiler, solceller og miljørigtige materialer, fortæller forretningsudvikler Kim Vistisen fra Tech College Aalborg, som er en af de entusiastiske drivkræfter bag de nye energitiltag.

Byggebranchen er et oplagt sted at starte, fordi bygningsreglementet hele tiden bliver strammere i forhold til energi. Forretningsudvikler og energivejleder Søren Christensen forklarer:

– Vi er nødt til at tænke i energiminimering allerede fra projekteringsfasen nu, når der skal bygges. Byggeri skal ses som et samlet projekt, hvor håndværkere er nødt til at arbejde sammen – ellers kan man simpelthen ikke skabe en god energiramme. Det drejer sig kort sagt om at skabe synergi og fælles forståelsesramme. Det gør vi bedst med et koordineret udbud af kurser i energirigtige løsninger.

Tech Energy Aalborg starter op pr. 1. januar 2011 og har i første omgang til huse på Øster Uttrup Vej, hvor der i forvejen køres efter- og videreuddannelse for energiområdet. Her er man allerede en af de førende i Danmark inden for energi på vvs-området.
Skolen har investeret i en vindmølle og solceller, som elever og kursister kan lave energiberegninger på. Man forventer at indvie dem ved en officiel åbning af Tech Energy Aalborg her i januar.

Vil også selv knække kurven

På Tech College Aalborg er man også i fuld gang med at se indad. Håbet er at kunne spare 10 % på energibudgettet i det næste halve år, til gavn for både miljø og bundlinje.

– Vi vil gerne være med til at skabe fokus på miljøet og konsekvenserne af global opvarmning, og vi vil gerne selv gøre en indsats for at formindske CO2-udledningen. Derfor har vi nedsat en energigruppe, som skal optimere energiforbruget på alle skolens adresser, og samtidig er vi med i kampagnen ”Kurveknækkeren” hos Center for Energibesparelser. Via intranet, plakater og så videre vil vi formidle til vores medarbejdere og elever, hvordan de kan ændre små ting i hverdagen, som kan spare på vores fælles ressourcer, siger forretningsudvikler Kim Vistisen.

På billedet:
Forretningsudviklerne Søren Christensen (tv.) og Kim Vistisen er to af drivkræfterne bag Tech College Aalborgs nye uddannelsesenhed, ”Tech Energy Aalborg”. Har du spørgsmål om Tech Energy Aalborg, så er de klar til at svare på telefon 7250 5750.

 


 
 

 
 
Construction College Aalborg
Øster Uttrup Vej 1
9000 Aalborg
Telefon: 7250 5200
Kontakt
Telefonbog
Om Construction College Aalborg
Organisation
Alle ansatte
Kvalitet
Advisory board
Ledige stillinger
Genveje
Praktikpladskonsulent
Vejleder
Folkeskole- og kombinationsforløb
Praktik i udlandet
www.techcollege.dk
English
Læs op
Sitemap
Aktuelt