Regionsmestrene i Skills blev...
 
In English
  Log på
Spring over navigationshyperlinksConstruction College Aalborg > Aktuelt > Regionsmestrene i Skills blev...

Regionsmestrene i Skills blev...

Den 30. september 2011 var en dag, hvor sommeren havde besluttet sig til at møde op i sit mest fristende udstyr – høj blå himmel, næsten ingen vind og op mod 20 grader i solen. Men i hallen på Construction College Aalborg var der samlet en gruppe unge mennesker, der ikke lod sig lokke. De dystede i regionsmesterskaberne for byggefagene.



Nogle heldige få kunne arbejde udendørs i det gode vejr ved regionsmesterskaberne. Men der blev ikke brugt mange sekunder på at spekulere over vejret. Dyb koncentration prægede dagen. 


Efterhånden som uret tikkede sig vej frem mod deadline kl. 15.00, blev indsatsen mere og mere hektisk. Deltagerne blev stadig mere tavse og koncentrerede. Sveddryppende arbejdsiver blev afløst af stille øjeblikke med eftertænksomhed. Var tegningen mon forstået rigtigt? Der blev trådt et skridt tilbage, og løsningen på næste del af opgaven overvejet. Undervejs måtte nogle sande, at de havde grebet det forkert an, og enkelte opgav, da de så, at det var for sent at begynde forfra.

Kl. 15 blev hallen ryddet, og skuemestrene rykkede ind. Imens kunne de omkring 150 fremmødte nyde grillpølser fremstillet af elever fra Food College Aalborg, mens Casper Steffensen – tømrer med svendebrev fra 1952 – fortalte om traditionerne omkring rejsegildet. Så nu ved alle, hvad det betyder, når der bliver hængt ”en død murer” op i spærene. 



Så blev spændingen endelig udløst, og sommerfuglene i maven kunne slippes løs. Skuemestrenes omhyggelige gennemgang af resultaterne var tilendebragt, og vinderne i de forskellige fag blev:

Tømrer: Anders Halkjær, Tømrer & Maskinsnedkeri Klaus Halkjær ApS, UCH Holstebro

Bygningssnedker: Hans Thor Engelund Rasmussen, Krone Vinduer, EUC Nordvest

Møbelsnedker: Daniel Gregers Hoven, EUC Nord

Murer: Rasmus Søgaard Gravesen, Tingstrup Murerforretning v/ Jens Larsen, EUC Nordvest

Flisemurer: Nick Vinstrup Svendsen, Løkken Murerforretning, EUC Nord

Vvs: Tobias Bøndergaard, Herning VVS A/S, Herningsholm Erhvervsskole

Anlægsstruktør (gruppeopgave): Nikolaj Overgaard Jensen, Jacobsen & Blindkilde A/S, Herningsholm Erhvervsskole og Thomas Korsdal Nielsen, Spjald Entreprenørforretning A/S, Herningsholm Erhvervsskole

Bygningsstruktør: Mark Nysten Hansen, Aarsleff A/S, Aarhus Tech

Stort tillykke til dem alle! Nogle af de stolte vindere ses her med deres flotte arbejder:



Rasmus Søgaard Gravesen, murer-elev



Mark Nysten Hansen, bygningsstruktør-elev

På billedet i øverste højre hjørne: Daniel Gregers Hoven, møbelsnedker-elev og Hans Thor Engelund Rasmussen, bygningssnedker-elev.  


 
 

 
 
Construction College Aalborg
Øster Uttrup Vej 1
9000 Aalborg
Telefon: 7250 5200
Kontakt
Telefonbog
Om Construction College Aalborg
Organisation
Alle ansatte
Kvalitet
Advisory board
Ledige stillinger
Genveje
Praktikpladskonsulent
Vejleder
Folkeskole- og kombinationsforløb
Praktik i udlandet
www.techcollege.dk
English
Læs op
Sitemap
Aktuelt