12 elever i gang med et internationalt modul
3 dyrepasserelever, 4 smedeelever, 2 mekanikerelever, 2 it-supporter-elever og 1 tømrerelev tog i foråret 2009 til Holland i tre uger sammen med faglærer Michael Andersen fra Metal College Aalborg.
Projektet foregik som et 5-ugers internationalt modul, hvoraf de 3 uger var et kombineret skole- og praktikophold i Holland. Holland er langt fremme som multikulturelt land og kommunikationen med de danske elever foregik uden problemer på engelsk.
Opholdene var en vekslen mellem praktik- og uddannelse på Friesland College og deres samarbejdspartnere i lokalområdet, det vil sige virksomheder og brancheorganisationer.
Formålet med projektet var at give unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, mulighed for at styrke deres kulturelle, sproglige og personlige kompetencer gennem ophold i et andet europæisk land. Ydermere vil vi gerne klæde eleverne på til at agere på det europæiske arbejdsmarked, hvor eleverne vil blive udfordret på deres faglighed ved at opleve andre faglige traditioner og normer.
Læs Janniks og Kaspers praktikrapport om smedearbejdet i Holland, klik her