Construction College Aalborg går efter DM-guldet
Med sejren onsdag den 13. oktober 2010 sikrede endnu en elev fra Construction College Aalborg sig en plads til DM i Skills – det første fælles Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelserne.
Det kræver koncentration, præcision og stor faglig kunnen at blive udvalgt til DM i Skills. Og det var lige akkurat, hvad tilskuerne oplevede hos deltagerne ved de nordjyske regionale mesterskaber inden for tømrer-, murer- og vvs-fagene.
Læs mere om de tre regionale vindere:
Vvs-elev Caspar Christiansen i lære hos Jerslev VVS ApS
Tømrerelev Jess Kristiansen i lære hos Tømrer- og Snedkerfirma Jens Kaasgaard ApS i Dronninglund
Murerelev Peter Højen Sørensen udlært hos JE byg Flauenskjold ApS
De tre regionsmestre fra Construction College Aalborg går videre til DM i Skills den 27.-29. januar 2011 i Odense Congress Center. Her deltager 36 fag og omkring 200 af de bedste unge fagfolk fra hele landet.
Det er første gang erhvervsuddannelserne holder et fælles Danmarksmesterskab. Målet er at give eleverne en enestående mulighed for at vise deres talenter og få skærpet deres i forvejen høje faglige niveau.
Nogle af de unge har tilmed chancen for at kvalificere sig til verdensmesterskabet, der finder sted i London efteråret 2011.
Oktober 2010