Om Energi-akademiet
I 2008 blev Energi-akademiet etableret for at skabe et tværfagligt forum, der kunne sætte energioptimeringen af danskernes boliger i centrum.
Energi-akademiet er et innovativt branchenetværk, hvor byggeriets undervisningssteder, forskningsinstitutioner, formidlingsorganisationer, byggeskadefonde, byggevareproducenter og brancheorganisationer kan dele den nyeste viden om passivhuse og energioptimering af boligen – emner, som Energi-akademiet arbejder for at øge fokus på.
Energi-akademiet – det er os
Energi-akademiet er skabt af repræsentanter fra Construction College Aalborg, Technology College Aalborg, Aalborg Universitet, Fonden BYG-ERFA, Energibyen Frederikshavn, Nordic Energy Group Vølund Varmeteknik og UCN.
Energi-akademiet deler adresse og faciliteter med Construction College Aalborg, og Construction College Aalborg varetager den daglige drift af Energi-akademiet.
Det tilbyder vi
Energi-akademiet tilbyder efteruddannelse, der passer til byggebranchens behov, udvikler koncepter og udbyder standardiserede arbejdsmarkedsuddannelser (AMU). Samtidig tager vi også initiativ til tværgående aktiviteter som bl.a. konferencer og fyraftensmøder.
Et unikt miks af kompetencer
Vi dækker byggeriets brancher bredt og arbejder med både producenter, leverandører og udførende inden for tømrer-, murer-, vvs-, ventilation- og el-branchen. Det giver et spændende miks af faggrupper med hver deres styrker, som skaber grobund for kvalificeret faglig sparring og gensidige positive udfordringer. Og det stiller krav om stor fleksibilitet og omstillingsevne blandt vores medarbejdere.
Kontakt
Vil du vide mere om Energi-akademiet, eller har du ønsker til specielt tilrettelagte kursuspakker til din virksomhed, så kontakt
Uddannelseskonsulent Gitte Visborg, Construction College Aalborg
Telefon: 7250 5188
E-mail: %gipe,ccaa,dk%
Er din virksomhed energiklar?
Energi er en af verdens store udfordringer
40 % af vores energiforbrug bruges til opvarmning af boliger. EU – og dermed Danmark – vil reducere forbruget i nye bygninger med 75 % inden 2020. Det betyder, at nye huse i 2020 skal ”køre” 4 gange så langt på literen set i forhold til de krav, der er til nybyggeri i 2010. Sammenligner vi med den gamle del af boligmassen bliver forskellen endnu større.
I en situation hvor renten er lav – og mindre end stigningen på energiprisen – vil varmeregningen udgøre en større og større andel af familiens samlede boligudgifter. Det betyder, at huse, der er dyre i drift, vil have svært ved at holde værdien i markedet, når de skal konkurrere med huse, der ”kører” 6-10 gange så langt på literen.
Derfor er alle ombygninger af boligen en god anledning til at overveje mulighederne i en energirenovering.
Et eksempel:
Et hus fra 1965 på 145 m2 i energiklasse E må bruge op til 225 kWh/m2. Det giver 32.625 kWh. Varmes huset op af et gammelt oliefyr, vil det have en kWh-pris på ca. 1. krone. Det giver en varmeregning på 32.600 kroner i 2010. Med en beskeden energiprisudvikling på blot 4 % vil huset have en varmeregning på 48.900 kroner i 2020 – hvis man ikke gør noget.
En efterisolering af loft, hulmur og uisolerede rør vil typisk reducere varmebehovet med 30-40 %. Skifter man varmekilden til fx et jordvarmeanlæg, vil man reducere sin kWh-pris til 0,65 kroner. Varmeregningen vil dermed være reduceret til ca. 14.000,- kroner i 2010-priser. Anslår vi, at den samlede energirenovering vil koste ca. 200.000 kroner, vil renter og afdrag på et realkreditlån typisk ligge på omkring 10.000 kroner om året. Med en besparelse på 16-18.000 kroner på varmeregningen vil boligejeren have ca. 7.000 kroner ekstra i rådighedsbeløb til ferier, golfkøller, nye sko eller andre af livets goder. Der er ingen grund til at vente med energirenoveringer.