Kursusperiode:
kontakt os
Kursusindhold:
Du kan udføre arbejde med epoxy og isocyanater sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til dig selv og dine omgivelser j.f. §5 i AT bekendtgørelsen nr. 292 af 26. april 2001.
Med hensyn til de særlige sikkerhedsforanstaltninger skal du:
-
have kendskab til sundhedsrisici ved arbejde med produkter indeholdende epoxy og isocyanater
-
have kendskab til substitutionspligten og eventuelle forbud for anvendelse
-
kunne vælge og anvende de rigtige personlige værnemidler og evt. andre sikkerhedsforanstaltninger ved hjælp af bl.a. brugsanvisning og evt. kodenummer
-
sikre, at arbejdet med stofferne og materialerne følger retningslinierne, indtil de er udhærdede og faren for sundhedsfarlige påvirkninger er ophørt
-
sørge for, at andre beskæftigede end de, der udfører arbejdet med stofferne eller materialerne, ikke opholder sig så nær arbejdet, at de kan blive udsat for sundhedsfarlig påvirkning
-
have kendskab til hygiejniske forholdsregler og velfærdsforanstaltninger
-
have kendskab til uhelds- og skadesbehandling, være i stand til at yde førstehjælp ved kontakt med epoxy og isocyanat og kunne bruge nødbruser og øjenskylleudstyr
-
have kendskab til forsvarlig affaldshåndtering
-
sikre sig, at der er opsat advarselstavle og evt. anden signalgivning, når der arbejdes med epoxy og isocyanater
For at kunne opfylde kravet om en særlig uddannelse beskrevet i AT bekendtgørelse 292 af 26. april 2001, skal det gennem uddannelsesforløbet sikres, at du uanset faglig relation, skal kunne forholde sig til både små og store mængder epoxy, harpikser og isocyanater.
Uddannelsen skal gennemføres som en vekselundervisning med lige dele teori og praktiske opgaver.
I den teoretiske del skal der lægges særlig vægt på blandt andet brugsanvisninger/sikkerheds-datablade, koder og sundhedsrisici.
I den praktiske del skal der blandt andet indgå praktiske øvelser i produktkendskab/substitution produkthåndtering, Uhelds- og skadebehandling, Personlige værnemidler og arbejdspladsindretning.
Du som arbejder med epoxy og isocyanater er underlagt særligt forbud ifølge AT bekendtgørelsen 292, bilag 3
Forbudet lyder som følger:
-
Personer, der har eksem eller konstateret epoxyallergi, må ikke arbejde med epoxyholdige materialer.
-
Personer, der lider af astma eller eksem samt personer, som har konstaterede lungelidelser eller konstateret hud- og luftvejsallergi over for isocyanater, må ikke arbejde med isocyanatholdige materialer.
-
Personer med kraftig håndsved ( hyperhidrosis manuum ) må ikke arbejde med hverken epoxy- eller isocyanatholdige materialer.
Kurset bliver gennemført via AMU-mål:
43996. Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater
Finansieringsmuligheder og praktisk information
Hvis du er i job eller er selvstændig og har en uddannelse til og med faglært niveau, gælder følgende:
Alle AMU-kurser koster kr. 118 pr. dag. Din arbejdsgiver kan opnå VEU-godtgørelse (løntabsgodtgørelse) på kr. 630 pr. dag. Er din transport til Construction College Aalborg mere end 120 km t/r, kan du gratis indlogeres på hotel i Aalborg. Dog skal vi gøre opmærksom på, at al forplejning er for egen regning. Morgenmad kan købes på hotellet eller i skolens kantine. I kantinen kan også købes frokost og kaffe/kage til fornuftige priser. Der kan desuden opnås befordringstilskud på kr. 1,00 pr. km til den del af transporten, der ligger ud over de første 24 km.
Hotellerne, som vi har aftale med, er First Hotel, First Hotel Europa og CABINN.
First Hotel
First Hotel Europa
CABINN
Hvis du er i job og har en kort videregående/eller videregående uddannelse gælder følgende:
Der gives fra den 1/1 2011 ikke længere tilskud fra Undervisningsministeriet, og du skal derfor betale den fulde taxameterpris for kurset. Prisen varierer fra kursus til kursus og ligger på mellem kr. 550-950 pr. dag. Ring eller skriv til os og få oplyst prisen på det ønskede kursus. Der er ikke mulighed for VEU-godtgørelse. Indkvartering, forplejning og transport er for egen regning.
Hvis du er i job og har en kort videregående eller videregående uddannelse og ikke har anvendt denne uddannelse inden for de seneste 5 år, gælder følgende:
Der gives fra den 1/1 2011 ikke længere tilskud fra Undervisningsministeriet, og du skal derfor betale den fulde taxameterpris for kurset. Prisen varierer fra kursus til kursus og ligger på mellem kr. 550-950 pr. dag. Ring eller skriv til os og få oplyst prisen på det ønskede kursus. Din arbejdsgiver kan fra den 1/1 2011 opnå VEU-godtgørelse på kr. 630 pr. dag. Indkvartering, forplejning og transport er for egen regning.
Hvis du er ledig med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, gælder følgende:
Det er gratis at deltage i kurserne. Du kan ved deltagelse modtage uddannelsesydelse (dagpengesats). Er din transport til Construction College Aalborg mere end 120 km t/r, kan du gratis indlogeres på hotel i Aalborg. Dog skal vi gøre opmærksom på, at al forplejning er for egen regning. Morgenmad kan købes på hotellet eller i skolens kantine. I kantinen kan også købes frokost og kaffe/kage til fornuftige priser. Der kan desuden opnås befordringstilskud på kr. 1,00 pr. km til den del af transporten, der ligger ud over de første 24 km.
Hvis du er ledig i 2. ydelsesperiode og har ret til aktivering, gælder følgende:
Det er gratis at deltage i kurserne. De ønskede kurser skal bevilges af dit jobcenter og indgå i en jobplan. Du kan modtage aktiveringsydelse (dagpengesats). Der kan desuden opnås befordringstilskud på kr. 1,00 pr. km til den del af transporten, der ligger ud over de første 24 km.
Ring til os og hør nærmere. Vi hjælper gerne med netop dine finansieringsmuligheder.
Undervisningstid
Mandag-fredag kl. 8.00-15.25
Tilmelding
Du bedes venligst tilmelde dig dette kursus vha. tilmeldingsknappen til højre på siden. Er du i job, bliver du linket videre til www.efteruddannelse.dk, hvor du skal foretage din tilmelding. Du har også mulighed for at sende os en mail med din tilmelding. Oplys da venligst fulde navn, cpr-nummer og adresse.
Framelding
Når du har tilmeldt dig her på siden, får du en bekræftelse pr. e-mail, så snart vi har registreret din tilmelding.
Senest 7 dage før kursets start vil du med posten modtage en indkaldelse med generel information omkring kurset.
Ved afbud senere end 1 uge før kursusstart vil du/firmaet blive opkrævet kr. 1.500. Ved udeblivelse fra kurset vil du/firmaet blive opkrævet kr. 2.500.
For spørgsmål om finansiering og tilmelding kontakt venligst:
Uddannelsessekretær
Anette Thomsen
Telefon: 7250 7100
E-mail: %atho,mediacollege,dk%