Uddannelsen
 
In English
  Log på

Uddannelsen

Uddannelsen til Byggemontagetekniker består af grundforløbet Bygge & anlæg + hovedforløbet Byggemontagetekniker. Uddannelsen varer 1 år og 6 måneder. Hele uddannelsen foregår på skolen.

Grundforløbet Bygge & anlæg
Grundforløbet foregår på skolen, og består af teoretisk og praktisk undervisning, som er opbygget i moduler. Du kommer til at arbejde på mange forskellige måder i et grundforløb - og tit i projekter, hvor delene er sammensat af flere fag.

På grundforløbet bliver du præsenteret for de forskellige uddannelser og fag inden for anlæg, byggeri og installation eller træ og tekstil. Du prøver dig frem inden for et af de to områder, indtil du er klar til at vælge den uddannelse, der er den rigtige for dig.

Du kan også begynde på en erhvervsuddannelse i praktik i en virksomhed (læreplads). Inden for familien Anlæg, byggeri og installation prøver du f.eks. at mure, fuge, vandskure, arbejde med beton og lave forskallinger. Eller du prøver at sætte en håndvask eller radiator op samt at montere tagrender og meget mere.

Inden for familien Træ og tekstil lærer du om træets egenskaber, og om, hvordan man bearbejder det. Du prøver f.eks. at fremstille et møbel, at lægge et tag eller at bygge en udstilling op, og du får kendskab til forskellige maskiner og håndværktøj.

Du kan også vælge at lære om farver og maling, glas eller mange andre typer materialer som f.eks. aluminium, strå, vinyl, tagpap og kunststoffibre. Efter grundforløbet, som har en varighed på 10-60 uger alt efter dine behov og ønsker, vælger du din erhvervsuddannelse og starter på hovedforløbet – f.eks. som Byggemontagetekniker.

Hovedforløbet Byggemontagetekniker
Du lærer at opsætte lettere bygningselementer. Det kan være vægge af gipsplader, lette loftskonstruktioner og køkken- og badeværelseselementer.

Du lærer også at opstille køkkenelementer og badeværelseselementer. Du kan også opsætte større skab- og reolsystemer og foretage mindre tilpasninger. Du lærer at opbygge væg- og tagskeletter af træ eller metal.

Og så får du erfaring med at etablere vægge og lofter både af gips og andre pladetyper. Du skal kunne arbejde efter tekniske vejledninger.

Som byggemontagetekniker skal du også vide, hvordan man opbygger stilladser til brug i arbejdet. Endelig er det vigtigt at kende til regler og metoder, der har at gøre med sikkerhed.


 
 

 
 
Construction College Aalborg
Øster Uttrup Vej 1
9000 Aalborg
Telefon: 7250 5200
Kontakt
Telefonbog
Om Construction College Aalborg
Organisation
Alle ansatte
Kvalitet
Advisory board
Ledige stillinger
Genveje
Praktikpladskonsulent
Vejleder
Folkeskole- og kombinationsforløb
Praktik i udlandet
www.techcollege.dk
English
Læs op
Sitemap
Byggemontagetekniker